De fleste kommer sig fint efter COVID-19 (Corona) i løbet af dage til uger. Samtidig viser forskning, at nogle kan få længerevarende symptomer og i nogle tilfælde målbare påvirkninger i kroppen efter infektionen. Det gælder især hos personer med sværere forløb, men kan også ses efter mildere sygdom.
Dette opslag giver et overblik over, hvad litteraturen peger på i forhold til hjerte, lunger, nyrer og nervesystem, og hvad det betyder i praksis.
WHO beskriver “post-COVID-19 condition” som symptomer, der typisk starter inden for 3 måneder efter den akutte infektion, varer mindst 2 måneder, og ikke kan forklares bedre af en anden diagnose. Hyppige symptomer inkluderer træthed, åndenød og kognitive udfordringer.
En del studier har undersøgt hjertet efter COVID-19 med hjerte-MR. Her bruger man blandt andet “late gadolinium enhancement” (LGE) som en markør for vævsforandringer, der kan ses ved eksempelvis arvævsdannelse eller tidligere inflammation, samt T1/T2-mapping som kan give information om ødem og fibrose-lignende ændringer.
MR-fund betyder ikke, at alle har varig hjerteskade. Fundene varierer mellem studier, og klinisk betydning afhænger af symptomer, funktionsniveau og eventuelle rytmeforstyrrelser. LGE er en billedmarkør, ikke en “dom”.
Efter COVID-19 kan nogle have vedvarende ændringer i lungerne, der kan ses på CT, for eksempel “fibrotiske interstitielle lung abnormalities” efter svær COVID-19. Et kendt 1-års follow-up studie viste, at fibrotiske forandringer kunne være almindelige og persisterende hos overlevere efter svær sygdom.
På funktionssiden ser man ofte påvirkning af gasudveksling, typisk målt som nedsat Diffusionscapacitet for kulilte (DLCO), især efter sværere forløb.
Hvis du oplever vedvarende åndenød, hoste eller “tæthed” i brystkassen i uger til måneder efter infektion, kan det være relevant at få vurderet lungefunktion og belastningstolerance hos læge, særligt hvis du ikke ser fremgang.
Store populationsstudier har vist, at 30-dages overlevere efter COVID-19 har øget risiko for nyre-relaterede udfald i den post-akutte fase, herunder akut nyrepåvirkning (AKI), fald i eGFR og større sammensatte “major adverse kidney events” i månederne efter.
Et nyere svensk kohortestudie fandt en association mellem COVID-19 og hurtigere årligt fald i nyrefunktion (eGFR), og effekten var tydeligst hos dem, der havde været indlagt med COVID-19.
Mekanismerne bag COVID-19-associeret AKI beskrives som multifaktorielle og kan omfatte endotelpåvirkning, koagulation og inflammation.
Hvis du har kendt nyresygdom, forhøjet blodtryk, diabetes eller tidligere AKI, kan det give mening at være ekstra opmærksom efter COVID-19 og få kontrolleret nyrefunktion hos egen læge, særligt efter et indlæggelsesforløb.
En del personer med senfølger beskriver symptomer som:
Litteraturen peger på, at Long COVID hos en del kan være associeret med autonom dysfunktion, hvor balancen mellem sympatikus og parasympatikus aktivitet er påvirket. Reviews beskriver sammenhæng mellem COVID-19 og symptombilleder som POTS (postural orthostatic tachycardia syndrome) og ortostatisk intolerance hos nogle patienter.
Derudover beskrives påvirkning af endotel (blodkarrenes inderside) og mikrocirkulation i nogle studier, hvilket kan være relevant for forståelsen af træthed og nedsat restitution hos nogle patienter.
Det kan forklare, hvorfor nogle oplever symptomforværring efter fysisk eller mental belastning, selv ved relativt små ting. Derfor hjælper det ofte at arbejde med:
Hos nogle kan post-COVID ligne tilstande som Myalgisk Encephalomyelitis (ME) eller CFS (kronisk træthedssyndrom), hvor man kan opleve udtalt træthed, “hjernetåge”, søvnproblemer og nedsat belastningstolerance. Et centralt kendetegn kan være, at symptomerne bliver tydeligt værre efter fysisk eller mental aktivitet.
Nogle udvikler også et smertebillede, der minder om fibromyalgi, med udbredt ømhed, muskel- og ledsmerter. Hvis du genkender dette mønster, er en langsom og struktureret genopbygning ofte vigtigere end at presse igennem.
Et stort studie fandt, at re-infektion var associeret med højere risiko for død, indlæggelse og senfølger på tværs af flere organsystemer, og at den samlede byrde steg med antallet af infektioner.
Det understøtter, at restitution efter hver infektion er vigtig, og at man ikke bør presse sig tilbage til hård træning for hurtigt.
Når symptomer trækker ud, handler det ofte ikke kun om et enkelt organ, men om hvordan kroppen regulerer sig. Mange med senfølger beskriver problemer med åndedrætsmønster, spænding i brystkasse og nakke, lav stresstolerance og svingende energi.
Osteopatisk behandling kan i praksis fokusere på at forbedre de mekaniske rammer for vejrtrækning og bevægelse i brystkassen samt støtte regulering af kroppens stressrespons.
Evidensen for osteopatisk behandling specifikt ved Long COVID er stadig tidlig, men et studie fandt, at osteopatisk manipulationsbehandling kunne give ændringer i autonom funktion målt via hjertevariabilitet hos personer med Long COVID, og forfatterne efterlyser større studier med længere forløb. Der findes desuden igangværende kliniske studier, der undersøger osteopatisk behandling ved Long COVID.
Som støtte til biologisk plausibilitet findes der litteratur i andre lungesygdomme, hvor manuel behandling af diaphragma og thorax undersøges med fokus på respirationsmekanik og funktion, dog med blandede resultater og varierende evidenskvalitet.
Osteopati er ikke en erstatning for medicinsk udredning ved alarmsymptomer, men kan være et relevant supplement for mange, især når målet er at få kroppen tilbage i stabil rytme med bedre vejrtrækning, mindre spænding og en mere robust tilbagevenden til aktivitet.
Oplever du længerevarende symptomer efter COVID-19, og har du brug for hjælp til at genskabe balance og bevægelighed i kroppen?
Book en individuel vurderingFind en tid, der passer dig
Vælg din foretrukne behandler herunder for at se ledige tider i systemet.
